Kan en skole være bygget af sukker?

Ja! I dag behøver Eunices børn ikke længere at gå 11 kilometer i skole. Sukkerkooperativet Kasinthula i Malawi, der dyrker sukkerrør til Dansukker, har nemlig bygget en skole for deres Fairtrade bonus-midler.


Eunice Bisiwasi Gresham (35) er sukkerrørsbonde i det Fairtrade-certificerede sukkerkooperativ Kasinthula, der ligger i Malawi i det østlige Afrika. Bønderne her leverer sukkerrør til Illovo, som er verdens største sukkerproducent og blandt andre leverer sukker til Dansukker her i Danmark. Hun har fem børn mellem 2 og 17 år, og fordi Kasinthula er en del af Fairtrade-systemet, kan de nu gå i skole tæt på hjemmet.

”Skolen, hvor flere af mine børn går, ligger tæt ved, og det er godt for børnene. Før lå den nærmeste skole 11 kilometer her fra. Jeg har også kunnet bygge et ordentligt hus til min familie, og vi har fået råd til køer og geder,” fortæller Eunice. Desuden har familien også fået en radio, så de kan følge med i hvad der foregår i Malawi og ude i verden.

Lige nu har skolen 6 klasseværelser, og der bliver i det kommende år opført endnu to lokaler, så børnene kan tage hele det indledende skoleforløb her.

Dansukkers Fairtrade sukker:

Du kan smage sukkeret fra Kasinthula i flere af Dansukkers Fairtrade-mærkede produkter – såsom rørsukker, vaniljesukker, cane syrup og hugget rørsukker. Læs mere om Dansukkers Fairtrade-varianter her.

Karameltærte med nødder

ca. 10 portioner

Bund:
3,5 dl hvedemel
2 spsk. Dansukker Brun Farin
100 g smør
1 spsk. olie
1 æggeblomme
3 spsk. koldt vand

Fyld:
1,5 dl Dansukker Lyst Muscovadorørsukker (Fairtrade-mærket)
1,5 dl Dansukker Cane Syrup (Fairtrade-mærket)
1,5 dl piskefløde
2 tsk. kakaopulver
1 spsk. Dansukker Vaniljesukker Fairtrade
75 g smør
200 g nødder, gerne forskellige slags

Pynt:
Flødeskum
Dansukker Flor med chokoladesmag

Sådan gør du

Bland ingredienserne til dejen, gerne i en foodprocessor. Tryk dejen ud i en form med aftagelig kant, ca. 28 cm i diameter. Prik den med en gaffel. Bages midt i ovnen ved 250° i 10 minutter. Lad tærtebunden køle af i formen. Rør alle ingredienser til fyldet, bortset fra fedtstof og nødder, sammen i en kasserolle, og lad det simre, til det tykner, ca. 10 minutter. Omrør af og til. Tag kasserollen af varmen, og tilsæt fedtstoffet. Tilsæt nødderne. Hæld fyldet på tærtebunden. Stil formen i køleskabet i 3 timer, så fyldet kan stivne. Fjern kanten på formen, og pynt tærten med flødeskum. Drys til sidst med lidt flor med chokoladesmag.

Sulten efter mere sødt?

Hindbærruller Brownietærte med cognactrøffel Cookies

Læs mere

  • Læs også Hella Joof i Malawi
  • Læs også Peter Laren Kaffe
  • Læs også Ben & Jerry's